Individuel

Ingen mennesker går igennem livet uden at opleve smerte eller vanskeligheder. Til tider kan det synes uoverskueligt og svært at skulle håndtere vanskelighederne alene – og det kan være brugbart, at du taler med en terapeut.

Oplevelserne som fylder mere end der er godt for dig lige nu, kan være mange og sammensatte. Oftest er de kendetegnet ved, at man kan føle sig fastlåst og stagneret i sit liv.

Der kan være tale om:

  • Svære familierelationer, som påvirker din hverdag på en uhensigtsmæssig måde.
  • Problematisk fortid som indvirker på, hvordan du føler og har det i nuværende og nære relationer.
  • Ensomhed, tristhed og modløshed.
  • Svært ved at sætte grænser og ønske om at passe bedre på dig selv.
  • Eksistentielle kriser fx i forbindelse med sorg og tab, brudte forhold, længsel og savn efter tillid og tryghed.

Derfor kan individuel terapi være noget for dig. Et rum, hvor du sammen med mig, får set på de mønstre og dynamikker, som du gerne vil ud af – og får nye erfaringer med, hvordan du kan gøre noget andet. Forandring af dine strategier og mønstre, kan medvirke til at du får mere glæde og lethed i dit liv.

Terapien tager udgangspunkt i det, som optager og fylder hos dig og intet er for småt at tale om.